Skyhost gps logo ikon Forsikringsgodkendt GPS tracking


Køber du en bil hvor forsikringsselskabet kræver gps tracking for at kunne tilbyde kaskoforsikring, så kan du bruge SkyHost tyverisikring.

I praksis bliver der installeret en gps tracker i din bil som giver alarm til en kontrolcentral i tilfælde af tyveri. Kontrolcentralen vil efterfølgende kunne hjælpe med at genfinde køretøjet via gps sporing.

Du har også mulighed for selv at overvåge din bil via SkyHost WebPortal eller vores gratis tracking app samt få alarmer tilsendt både ved sms og e-mail.

Har du samtidig brug for at lave kørebog kan du få begge dele i et abonnement. Læs om SkyHost elektronisk kørebog

Skyhost gps tracking og tyverisikring

Hvordan fungerer det?


1
Sporingsenheden monteres i køretøjet,  og enheden beregner position vha. GPS.
2
Positionen sendes via GSM til SkyHost’s servere og videre til kontrolcentralen der holder øje med køretøjet.
3
Dit køretøj kan nu forsikringsgodkendes du vil automatisk få alarmer ved tyveri.

Hvad skal jeg bruge?


Du skal bruge en GPS tracker model Q50. Den er forsikringsgodkendt, og kan kobles til kontrolcentral. Den koster et engangsbeløb ved erhvervelsen. Se priser på alle GPS trackere.

Sporingsenheden skal monteres på autoriseret værksted eller af vores montører.

Til sidst bliver der tegnet et abonnement som afregnes årligt forud. Det dækker opkoblingen til kontrolcentralen, telekortet i sporingsenheden og licens til SkyHost. Dette bliver opkrævet af SkyHost.

Montering


De fleste forsikringsselskaber kræver, at sporingsenheden bliver installeret af certificeret værksted.

  1. Du kan bestille sporingsenheden direkte hos os og tage den med på dit værksted.
  2. Du kan også få enheden monteret af vores kørende montører. I det tilfælde kan de have sporingsenheden med.

Efter montering vil sporingsenheden blive registreret til dig, og du vil modtage en installationserklæring på e-mail som er din dokumentation for, at der er installeret sporing i bilen.

Vi samarbejder med følgende forsikringsselskaber

Er dit forsikringsselskab ikke på listen er der stadig en god chance for de accepterer vores produkter. F&P er forsikringernes brancheforening som har godkendt vores enhed. Dermed er den også godkendt i mange andre selskaber.

  • Forsikring & Pension (F&P)
  • Tryk
  • Codan
  • Nykredit Forsikring
  • Fair
  • Alka
  • Forstædernes forsikring
  • Runa
  • Thisted Forsikring
  • Alm. Brand
  • Købstædernes Forsikring
  • Lærestandens Forsikring
  • Himmerland
  • Bauta
  • FDM
  • TopDanmark
  • IF Forsikring

Kontrolcentral


Vi benytter Den Jyske Kontrolcentral som er godkendt af rigspolitiet.

Deres rolle er at modtage alarmer fra sporingsenheden, der monteres i din bil, og ringe til kontaktpersonerne som du har angivet ved installation. Sammen kan I via GPS tracking dirigere politiet til det stjålne køretøj.

OBS: Kontrolcentralen må ikke melde køretøjet stjålet. Det skal du selv gøre ved at ringe til Politiet.

Hvis du vælger et abonnement hvor du selv kan følge køretøjer på sporingssiden eller smartphone, så kan du få samme alarmer som kontrolcentralen via SMS.

Du kan hente skema til tilmelding til kontrolcentral her

Skemaet skal gemmes / downloades og udfyldes elektronisk – printes eller sendes via mail.